Tagkoncert Repeatles

Tagkoncert med Repeatles
Vi hyldede Beatles, da Repeatles indtog et tag i Hvidovre

I 2019 var det 50 år siden, at The Beatles gav deres sidste offentlige koncert. Det skete på taget af Apple-hovedsædet i London den 30. januar 1969. Det blev hyldet i Hvidovre den 7. september kl. 14, da Danmarks bedste Beatles-band, Repeatles indtog taget på Børnesundhedshuset med en hitparade af gode, iørefaldende Beatles-numre.

Koncerten var gratis og blev en del af programmet til HIFs Gamle Kæmpers marked ved rådhuset, som samtidig også var sæsonens sidste.

Da koncerten foregik udendørs, var vejret en betydelig faktor, men vejret holdt og koncerten blev afviklet fra taget som planlagt.