Hvidovre Ølfestival

Kulturforeningen Hvidovre Nord afholder i samarbejde med Hvidovre Kommune en mindre ølfestival på Hvidovre Torv fredag d. 4. september kl. 17-19.
Maria Bay fra Kulturforeningen Hvidovre Nord udtaler: ”Vi er så heldige, at fire af vores lokale bryggerier melder klar. Derudover har vi allieret os med en lokal foodtruck: Lubnan, som vil servere autentisk libanesisk street food.
De fire bryggerier, der deltager, er Spybrew, Slowburn, Benzobrew og Hvidovre Bryghus.
Den gode stemning kommer ikke alene på flasker og snacks, men også i toner. Vi har sørget for, at der er god gedigen livemusik.
Kulturforeningen Nord sørger for at gøre deres for at overholde alle retningslinjer i forbindelse med covid-19, men de har også brug for hjælp fra gæsterne til at passe på hinanden. Begivenhed opdateres løbende på Facebook med detaljer om arrangementet, så følg med der. Facebooksiden hedder fb.com/hvidovrenord
Info om arrangementet
Fredag d. 4. september kl. 17-21
Arrangementet er siddende.
Der er plads til 100 gæster i det indhegnede område. Der opstilles et stort telt, hvor der er livemusik, borde og bænke. Grundet retningslinjer i forbindelse med covid-19 er der begrænsede pladser, men ledige pladser vil løbende blive fyldt op, når gæster forlader området.
For at overholde retningslinjerne og holde styr på antallet af gæster, får Kulturforeningen Nord hjælp af Hvidovre Basketball Klub.