" /> " />

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

 

Tema 2021: Naturens steder - stedernes natur

Tema 2021 naturens steder - stedernes natur
Årets tema til Vestegnens Kulturuge 2021 er "Naturens steder - stedernes natur". Temaet er formuleret af kunstneren Camilla Berner, som også står for kunstprojektet til kulturugen.

Berner forklarer:

”Indledningsvis til opgaven og efter de første besøg rundt i kommunerne knyttede jeg ret hurtigt ordet ”autenticitet” til mine overvejelser omkring et værk til Vestegnen og som en undertitel til emnet til kulturugen; ”Naturens steder - stederne natur”. For hvad gør steder autentiske, hvad gør naturen autentisk? Udefra set er Vestegnen for de fleste forbundet med urbane miljøer og en befolkningssammensætning, hvor netop begreber som autenticitet hele tiden er til forhandling”.

Fælles for alle Vestegnskommunerne er landskabs- og bybilledet domineret af infrastruktur. Et afsluttet landskab er mødet med den næste motorvej eller store ringvej, og trafikstøj præger ofte det landskabelige indtryk. Meget af det urbane miljø er etableret gennem de sidste 60-70-100 år. Udstykninger af åbent land er en af de andre store prægninger af landskabet. På nær alle de mange små gamle landsbyer, som er endnu ældre og ligger som små øer i alt det moderne i alle kommunerne.

Berner fortæller videre: ”Når man så undersøger egnen nærmere, finder man til gengæld mange forskellige typer landskaber og steder. Nogle er kulturelle levn fra et forsvarsværn, andre måske en oprindelig ådal fra sidste istid, mens et tredje landskab er formet af overskudsjord fra et byggeri. Jeg er blevet overrasket over at finde landskaber, som har store åbne vidder eller er tilgroede med forholdsvis vild beplantning. Naturen er til stede på Vestegnen. Fascinerende er det så at finde ud af, at under jorden i disse landskaber gemmer sig måske en masse teknik til opsamling af regnvand i forbindelse med skybrud. Eller at den bevoksning, man kigger ud over, en gang var en grusgrav, som har leveret til byggeriet af store dele af København. Steder, man opfatter som ”naturlige”, viser sig at bestå af lag påvirket af mennesket på forskellige tider.”

Men hvis man kan tale om landskabet bestående af lag, er by og infrastruktur blot det seneste lag. På egnen findes spor af alle tider helt tilbage til sidste istid med Store Vejleå, som oprindeligt blev formet ved afsmeltningen af iskappen for 10-12.000 år siden. Det råstof, man henter op fra undergrunden i Høje-Taastrup Kommune, er såkaldt sediment sorteringer fra istiden. Fundet af kæmpesten eller såkaldte vandreblokke, som blev bragt hertil med isen fra Norge, Sverige og de Baltiske lande, er ligeledes vidnesbyrd fra den tid, og minder os om, at noget er ældre end det landskab, der omgiver os nu. De forbinder os til den lange tid, til geologien og biologien, og giver os oplevelsen af kontinuitet. Vores tid sættes i perspektiv. Det tog isen tusindvis af år at forme Danmark, som vi kender det i store træk i dag; over langt kortere tid har vi påvirket og ændret landskaber i lignende omfang.

I et moderne landskab - på Vestegnen, som i resten af Danmark - hvor det meste er ændret fra en given oprindelighed, giver det andre perspektiver at spørge, hvad er autentisk? For er autentisk nødvendigvis det samme som oprindelighed?

Med sit bidrag til Vestegnens Kulturuge vil Berner på forskellige steder i Vestegnens landskaber og natur undersøge forholdet mellem oprindelighed og autenticitet. Hvorledes er vi forbundet med disse steder – og deres natur?

Naturens steder - stedernes natur